Egelund: "Arbejdsløse forældre kan ikke snakke med om noget"
Det går udover børns trivsel i skolen, hvis mor og fars indtægt ikke kommer fra en lønseddel, mener skoleeksperten Niels Egelund.
- Det ringeste, man kan byde børn, er en opvækst med to forældre på overførselsindkomst, siger han til Avisen.dk.
- Det ringeste, man kan byde børn, er en opvækst med to forældre på overførselsindkomst, siger han til Avisen.dk. Foto: Thomas Lekfeldt, Scapix Arkiv


Børns hjemmeadresser afgør deres trivsel i skolen. Sådan lyder en af konklusionerne i en stor undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af en aktindsigt hos Undervisningsministeriet.

Det skyldes, at eleverne generelt er mindre glade for at gå i skole i de områder, hvor mange forældre er på overførselsindkomster, forklarer Niels Egelund, der er professor og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.

- Det ringeste, man kan byde børn, er en opvækst med to forældre på overførselsindkomst, siger han til Avisen.dk.

Det er blandt andet på Lolland-Falster, i Københavns Vestegn og på Norddjursland, at skolerne generelt får lave bedømmelser fra børnene, viser undersøgelsen.

Svært med arbejdsløse forældre

Hvis du bor i et af landets udkantområder, hvor folk generelt er fattige og mange har det svært, er lysten til at gå i skole ofte ikke særlig stor, fortæller Niels Egelund.

- Trivslen er ikke den samme i udkanstområder, hvor mange har det svært, som i et område som Rudersdal i Nordsjælland, hvor jeg bor, siger han.

Børn af forældre, der er arbejdsløse, må være dem, der har det absolut sværest, når det kommer til at have det godt i skolen, vurderer Niels Egelund.

- Det værste er selvfølgelig, når forældrene sidder uden for arbejdsmarkedet. To forældre, der er uden for arbejdsmarkedet, kan ikke snakke med om noget som helst om, hvad der foregår, siger han.

Børnene er socialt afskåret

En anden negativ konsekvens ved, at forældrene ikke har et arbejde, kan desuden være, at man ikke kommer op til tiden om morgenen og må undvære meget af det, andre børn får, lyder det fra skoleeksperten.

- Børnene adskiller sig ved, at de går i fuldstændig nedslidt tøj. De har heller ikke alle de gadgets, som andre har, såsom mobil, computer og alt sådan noget. Hvis man kommer fra et relativt fattigt hjem, er man derfor sat bagud, siger han.

Udover de materielle ting, er det også sociale arrangementer som biografture, sportsaktiviteter og besøg hos kammerater, der bliver nedprioriteret, hvis forældrene i forvejen vender hver en krone, forklarer han.

- Alle de tilbud, der er til børn og unge kan man ikke deltage i, fordi man ikke har råd, siger han.

Ikke skolens ansvar

Den sociale skævvridning i, hvor henne folkeskoleelever har det bedst og værst, er dog ikke en brist i folkeskolens dna, mener Niels Egelund.

- Det er ikke folkeskolens opgave at udligne sociale forskelle. Det er derimod kommunens opgave at prøve at sørge for, at de her problemer bliver mindre, siger han.

Derfor er det heller ikke fremover et område, som skolerne skal kaste sig ind i at få ændret, mener han.

- Skolerne kan ikke kompensere for alt muligt. Kigger man på de landsdækkende trivselsundersøgelser, er det også de steder, hvor eleverne opnår de dårligste karakterer ved afgangsprøven, og der hvor flest bliver sendt i specialtilbud, at eleverne generelt set trives dårligst, siger han.

Som en del af folkeskolereformen skal alle folkeskoler, inklusiv specialskolerne, hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne, oplyser Undervisningsministeriet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.