Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
HELTE HAR OGSÅ KRAV PÅ SIKKERHED

Frank J: Farlig macho-kultur skal undersøges

Efter Avisen.dks afsløring af sjusk med sikkerheden på øvelser i Københavns Brandvæsen, kræver overborgmester Frank Jensen (S), nu en redegørelse. Macho-kulturen i brandvæsnet bliver en del af redegørelsen, slår han fast.

10. sep. 2012 kl. 14:30 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
'Brandmænd sætter deres liv på spil for at redde andre mennesker, og de er nødt til at lave øvelser under realistiske forhold. Men det er klart, at det ikke er acceptabelt, hvis sikkerheden ikke er i orden,' siger Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune
"Brandmænd sætter deres liv på spil for at redde andre mennesker, og de er nødt til at lave øvelser under realistiske forhold. Men det er klart, at det ikke er acceptabelt, hvis sikkerheden ikke er i orden," siger Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune Foto: Polfoto/arkiv
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Brandmændenes øverste chef, overborgmesteren i Københavns Kommune, mener, at kritikken af byens brandvæsen er så alvorlig, at han nu har bedt om en redegørelse.

På øvelse med livet som indsats

 

 

Brandmænd presses til øvelser, der kan koste dem livet

Læs hele sagen her

"Jeg kan forstå, at Købehavns Brandvæsen foretager en intern undersøgelse. Den vil jeg bede om at få forelagt i Beredskabskommissionen, så vi kan få kastet lys over den ulykkelige sag og påstandene om en uheldig macho-kultur," siger Frank Jensen (S).

Dermed kræver overborgmesteren, at den undersøgelse, som Københavns Brandvæsen i øjeblikket arbejder på af tre ulykker, bliver udvidet væsentligt.

Ulykkerne, som Avisen.dk har afdækket, skete på en serie røgdykkerkurser i første halvår af 2012. Mindst en af de tre brandmænd, der varmekollapsede, var i livsfare.

Målet med undersøgelsen er blandt andet at få svar på, hvorvidt de to seneste ulykker kunne være undgået, hvis brandvæsnets ledelse havde ændret på øvelserne efter den første ulykke.

Frank Jensen: Macho-kultur skal belyses

Også den macho-kultur, som ifølge flere deltagere præger røgdykker-kurserne og påvirker sikkerheden, skal nu indgå i den redegørelse, som Københavns Brandvæsen skal forelægge Beredskabskommissionen.

"Brandmænd sætter deres liv på spil for at redde andre mennesker, og de er nødt til at lave øvelser under realistiske forhold. Men det er klart, at det ikke er acceptabelt, hvis sikkerheden ikke er i orden," siger Frank Jensen.

Ekspert kritiserer sikkerhed

En ekspert i sikkerhed mener, at det i høj grad er instruktørernes skyld, at kurserne er ude af kontrol.

"Instruktøren skal sikre, at der ikke sker skader på grund af for stor varmepåvirkning. Det her er dybt uforsvarligt," siger Finn Olsen, der rådgiver det arbejdsmiljøråd, der udarbejder sikkerhedsregler for netop røgdykkere.

Brandvæsen: Stor tillid til egne instruktører

Københavns Brandvæsen beklager de tre ulykker og har igangsat en intern undersøgelse af ulykkerne.

Set i bakspejlet havde det været fornuftigt at stoppe øvelserne, indtil det var fastslået, hvad der var gået galt, siger Ole Gammelby, der er såkaldt leder af indsats:

”I bagklogskabens lys kunne man sige det, men det har vi ikke følt var nødvendigt. I Københavns Brandvæsen har vi stor erfaring med at afholde røgdykkerøvelser."

Han erkender, at varmekollaps er både unødvendige og urimelige, men afviser, at brandvæsnets instruktører har gjort noget forkert.

"Vi har nogle af de bedste instruktører i Danmark. Jeg har rigtig stor tillid til dem. De er godt klar over, hvad de skal, og hvordan de passer på folk under øvelserne," mener Ole Gammelby.

Læs også: Eksterne konsulenter skal udspørge brandfolk

Læs også: Brandmænd: Vores chefer vil bare vaske hænder

Læs også: Fyringsangste presses på livsfarlig øvelse

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites