I Danmark ser vi nærmest velfærdsstaten som et positivt persontræk hos os selv.
Sådan lyder det fra velfærdsforsker og professor ved Aarhus Universitet Carsten Jensen.
Til dr.dk fortæller han, hvordan velfærdsstaten er noget, vi er stolte af, og noget, vi fortæller udlændinge om, fordi det signalerer, at vi er gode mennesker, der tager sig af andre.
Men, pointerer han, det er kun en side af sagen. Vi danskere er nemlig slet ikke mindre egoistiske end andre.
- Når folk har bakket op om velfærdsstaten indtil nu, er det fordi, man har fået noget ud af den, siger han således til dr.dk.
Mindre årgange - og dermed færre til at betale - samt et ændret syn på kontanthjælpsmodtagere er dog årsag til, at velfærdsstaten er ved at ændre sig, så vi får et a- og b-hold, når det kommer til at modtage velfærdsydelser, mener Carsten Jensen.
Kernevelfærden, der handler om eksempelvis børnepasning og ældrepleje kalder han middelklassens velfærd, fordi den hjælper dem med at opretholde den livsstil, de ønsker. Den form for velfærd vil derfor også fortsat blive prioriteret, mener han.
Anderledes ser det ifølge Carsten Jensen ud, når det kommer til det, han kalder udkantsvelfærd. Det vil sige ydelser, der går til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Her er vi grundlæggende egoistiske, mener han.
- Vi har et billede af, at kontanthjælpsmodtagere er andre end os selv, og det er nemmere at betale skat til velfærd, vi alle får gavn af, end til noget, man ikke selv får gavn af, siger han til dr.dk.
Det er derfor også dem, der modtager det, Carsten Jensen kalder udkantsvelfærd, der betaler prisen, når velfærdsstaten ændrer sig. For dem, er der "ikke nogen redning", som han formulerer det.
- Den politiske interesse for dem er simpelthen ikke ret stor, siger Carsten Jensen til dr.dk.