Flere tosprogede elever består 9.-klasses afgangsprøve
Nye tal viser, at det går godt for de tosprogede elever i skolen. De får højere karakterer end tidligere.
Flere tosprogede elever i folkeskolen får nu 02 eller derover i skriftlig dansk og matematik.
I 2011 fik 77 procent af eleverne, der er indvandrere og efterkommere af forældre med ikkevestlig oprindelse, 02 eller mere i skriftlig dansk og matematik. Nu klarer 89 procent af eleverne afgangseksamen.
Flere tosprogede elever i folkeskolen får nu 02 eller derover i skriftlig dansk og matematik. I 2011 fik 77 procent af eleverne, der er indvandrere og efterkommere af forældre med ikkevestlig oprindelse, 02 eller mere i skriftlig dansk og matematik. Nu klarer 89 procent af eleverne afgangseksamen. Foto: Gregers Tycho/Polfoto


Flere tosprogede elever i folkeskolen får nu 02 eller derover i skriftlig dansk og matematik.

Det skriver Politiken onsdag.

I 2011 fik 77 procent af eleverne, der er indvandrere og efterkommere af forældre med ikkevestlig oprindelse, 02 eller mere i skriftlig dansk og matematik.

Nu klarer 89 procent af eleverne afgangseksamen.

I mundtlig dansk og retskrivning er tallet oppe på 95 procent. Det viser nye tal fra Udlændinge - og Integrationsministeriets integrationsbarometer, der er en samling af statistik på integrationsområdet.

Stigningen er markant, lyder det fra Frans Ørsted Andersen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Han påpeger, at tosprogede elever og efterkommere af ikkevestlige forældre tidligere har klaret sig meget dårligere end etnisk danske elever i de såkaldt Pisa-etnisk test.

Der kan være flere grunde til, at det går bedre for de tosprogede børn. Ifølge lektoren har skolelærerne fokuseret mere på bedre læsepædagogik og matematikpædagogik, der skal gøre undervisningen bedre og mere spændende.

- Flere undersøgelser peger på, at skolerne er også blevet bedre til co-operative learning (hvor eleverne arbejder sammen efter bestemte principper red.) og til at arbejde med gruppeprocessor.

- Det har en meget tydelig effekt i forhold til, at man får flere af de elever med, der ellers ville sidde og spille spil eller lave ballade, siger han til Politiken.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, mener, at det er skolereformen og et øget fokus på de tosprogede elever, der ligger til grunde for den positive udvikling.

- I forhold til skolereformen, er der meget fokus på, at eleverne skal have noget ud af den undervisning, de får tilbudt.

- Eleverne bliver meget opmærksomme på, hvad de skal lære og hvorfor, siger han til Politiken og påpeger, at det også begynder at gå op for eleverne, at der er karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.