Er din chef et dumt svin? Ny forskning afslører hvorfor
Mennesker, der er så dominerende, at de tromler alle andre ned, aner tit ikke selv, hvordan de virker på andre, viser ny forskning.
Hvis du selv er arbejdspladsens dumme svin, er der en god chance for, at du ikke er klar over det.
Hvis du selv er arbejdspladsens dumme svin, er der en god chance for, at du ikke er klar over det. Colourbox


Har du en chef eller en kollega, der tromler hen over alle andre på arbejdspladsen uden at tage hensyn? Og undrer du dig over, hvorfor personen er sådan? Der er faktisk en naturlig forklaring, skriver onlinemagasinet Voksne Kvinder.

Arbejdspladsens 'dumme svin' ved nemlig ikke selv, hvordan han eller hun virker på andre, viser forskellige forskningsprojekter. Mennesker er nemlig dårlige til at vurdere, om andre opfatter os som dominerende og selvhævdende - eller det modsatte.

I forsøgene skulle de medvirkende vurdere hinanden i en forhandlingsituation, og bagefter vurdere, hvordan de selv virkede på modparten. Over halvdelen af dem, der blev opfattet som for selvhævdende af modparten, troede selv, at de enten var for lidt eller tilpas selvhævdende.

Men forsøgene viste også, at over halvdelen af dem, der blev opfattet som 'ikke selvhævdende nok', selv troede, at de var enten tilpas selvhævdende eller for meget.

Du kan med andre ord selv gå rundt og være arbejdspladsens 'dumme svin' uden at vide det - eller omvendt tro, at du vrisser for meget af kollegerne, mens de i virkeligheden betragter dig som alt for blid og føjelig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.