Nu kan du tvære fartbøden af på chefen
Den nye lov, der gør bilens ejer ansvarlig for overtrædelser af fartgrænsen, er trådt i kraft. Så nu kan du sende fartbøden videre, hvis du har kørt for stærkt i firmabilen.
Hvis du overskrider hastighedsgrænsen med op til 30 procent i firmabilen, kommer chefen nu til at hænge på bøden.
Hvis du overskrider hastighedsgrænsen med op til 30 procent i firmabilen, kommer chefen nu til at hænge på bøden. Holger Madsen, Avisen.dk.


Ingen kvaler, chefen betaler. Fra 1. januar er det ikke den, der kører bilen, men bilens ejer, der er ansvarlig for at betale fartbøderne.

Så hvis du har kørt for hurtigt i en firmabil, er det altså chefen, der kommer til at hænge på bøden. Og det er ifølge Dansk Byggeri en ekstra byrde for virksomhederne, skriver lokalavisen.dk.

Det betyder i praksis, at hvis en af mine medarbejdere får en fartbøde, så får jeg bøden i mit navn. Jeg skal sørge for at få den betalt og selv kradse pengene ind hos medarbejderen. Det tager både tid og kan også give unødvendige gnidninger på arbejdspladsen, siger Jørgen Simonsen, der er formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.

Det gælder dog kun, hvis hastighedsoverskridelsen er på højst 30 procent og den konstateres med fotovogn.

Klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud hænger du stadig på selv.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.