600.000 privatansatte har fået ny overenskomst.
77,3 procent af de afgivne stemmer er sat ved ja, viser resultatet af den samlede urafstemning. I alt har 37,7 procent af de berørte lønmodtagere stemt, og det betragtes som en pænt høj deltagelse.
Avisen.dk har bedt lektor ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen forklare, hvad der overordnet kendetegner de nye treårige aftaler.
Forårstegn efter kriseår
Tingene ser ud til at være på vej tilbage til normale tilstande, siger han.
Aftalerne i 2010 og 2012 var krise-overenskomster med meget få penge på bordet.
I år er det heller ikke sådan, at honningen flyder fra DI, DA, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, men der har dog været flere penge på bordet, konstaterer Søren Kaj Andersen.
"Det er et udtryk for at vi er på vej mod normalen. Det faktum, at det lykkes at lave aftalen treårig, er også et signal om, at parterne føler sig mere sikre på, hvordan økonomien vil udvikle sig," siger Søren Kaj Andersen.
Købekraft sikret
På industriens område har formand for CO-industri, Claus Jensen, påpeget at aftalen sikrer reallønnen for de 240.000 industri-ansatte.
Det betyder kort fortalt, at folk kan købe det samme for deres månedsløn om tre år, som de kan i dag.
På transportområdet forventer 3F Transport, at de omkring 80.000 måske stiger lidt i løn. De to områder slår tonen an på det private område.
Uddannelse til fyrede
Efter- og videreuddannelse, hvor lønmodtagerne har fået udvidet deres rettigheder er blandt de tiltag, der ifølge Søren Kaj Andersen tegner dette års aftale.
Uddannelsesrettighederne gælder også for fyrede medarbejdere, der flere steder får ret til at bruge opsparet efteruddannelse i opsigelsesperioden.
Et andet overordnet tema, som Søren Kaj Andersen fremhæver, er, at det flere steder er indskrevet nye bestemmelser omkring social dumping.
Tiltag mod social dumping
Mest interessent er måske, at det lykkedes byggeriet at få nogle nye måder at stoppe social dumping.
Det er to nye bestemmelser i overenskomsten. Den ene handler om den løn, udenlandske arbejdstagere får. Den anden handler om de hovedentreprenører, som gang på gang bruger underleverandører, der bryder overenskomsten.
Spørgsmålet om social dumping var et virkeligt stort problem i 2012, hvor det ikke lykkedes byggeriets parter at nå frem til en aftale. Der var en overhængende fare for at lande samme sted denne gang.
"Men det lykkedes faktisk de to parter på byggeriets område at finde frem til nogle tiltag på det her område," siger Søren Kaj Andersen.
Tiden vil så vise, hvor effektive, de viser sig at være fortsætter han.