Hvordan ville du foretrække at fordele lønstigninger? I procenter, som den brogede skare af offentligt ansatte får i dag, og som betyder, at de i forvejen højest lønnede får mest i kroner og øre? Eller ligeligt fordelt i kroner, så de lavestlønnede får det forholdsmæssigt største løft?
Et flertal af danskerne siger i en ny undersøgelse, at de foretrækker at give en lønstigning i kroner frem for i procenter. Analysebureauet Epinion har bedt 1.003 danskere om at forholde sig til en konkret situation, hvor 3.000 kroner skal fordeles til to medarbejdere, der tjener henholdsvis 20.000 og 40.000 kroner om måneden.
52 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de foretrækker, at de to medarbejdere får 1.500 kroner hver. Det vil sige, at den lavest lønnede står til et lønhop på 7,5 procent, mens den højtlønnede må nøjes med en stigning på 3,75 procent.
En mindre andel på 30 procent svarer, at de foretrækker, at begge medarbejdere får en lønstigning på fem procent. Det vil give den lavest lønnede 1.000 kroner, mens den højestlønnede vil kunne glæde sig til 2.000 kroner ekstra om måneden.
Store lønforskelle
Undersøgelsen er udført for fagforbundet FOA og indgår i forbundets aktuelle lønkampagne. Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen er det på tide, at lønstigningerne til offentligt ansatte blive fordelt ligeligt i kroner.
En sådan model vil komme sosu-folk, pædagogmedhjælpere og andre FOA-medlemmer til gavn, mens i forvejen højere lønnede grupper - som eksemplet i Epinion-målingen viser - vil få en forholdsmæssig mindre stigning.
- Der er brug for at gøre indhug i de store forskelle mellem højt- og lavtlønnede og mellem kvinder og mænd. De mål vil vi kunne nå, hvis lønstigninger gives i kroner i stedet for procent, siger Dennis Kristensen.
Det er langt fra første gang, at FOA argumenterer for krone-modellen blandt kollegerne og over for arbejdsgiverne i den offentlige sektor. Hver gang er forslaget blevet skudt ned. Nu forsøger FOA igen forud for de overenskomstforhandlinger, der foregår om knap et år.
- Vi har ment det her i årevis og konfliktet for det i 2008. Nu er den økonomiske krise slut og tiden dermed inde til, at der sker noget. Men forandringer kommer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, hvad danskerne siger. At vi har opbakning i befolkningen. Vi vil nu bruge tiden på at få arbejdsgivere og højtlønnede grupper til at erkende, at der er et lønproblem, som der bør rettes op på siger Dennis Kristensen.
Nej fra sygeplejsersker
I Dansk Sygeplejeråd behøver formand Grete Christensen dog ikke mange sekunder til at overveje en ny fordeling af lønkronerne. Hun siger klart nej til FOA's model. Når Grete Christensen ser på sygeplejerskernes midter-placering i den samlede lønstatistik, er der ikke noget at give af, understreger hun.
- Sygeplejerskerne synes ikke, at at der er plads til at give noget til andre. Vi synes tværtimod, at der skal komme flere penge udefra. Vi har rigeligt at hente ind, siger Grete Christensen om grunden til, at hun står fast på de procentvise lønstigninger.
Hun tilføjer, at der er en særlig udfordring med at få løftet lønnen i kvindefagene, men at kronetillæg ikke er det rette redskab.
Overenskomsterne i den offentlige sektor skal fornys i 2018. Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og de kommunale arbejdsgiveres topforhandler, holder FOAs krav ud i strakt arm:
- Vi indleder overenskomstforhandlinger for de kommunalt ansatte til december, hvor både KL som arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationerne – herunder FOA – kan bringe deres krav og ønsker til forhandlingsbordet. Stilles der krav om en ændring på dette område, så tager vi stilling til det, når det foreligger. Indtil da har vi ingen kommentarer, skriver Michael Ziegler i en mail til Avisen.dk.