Danskere på integrationsydelse kan få tilbagebetalt tusindvis af kroner
Det er i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de har boet et år ud af otte i et andet EU-land. Det skriver Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet til kommunerne
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) erkendte i slutningen af oktober, at der var tvivl om integrationsydelsen for danske statsborgere. Nu mener ministeriet, at kommunerne skal tage sagerne op igen.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) erkendte i slutningen af oktober, at der var tvivl om integrationsydelsen for danske statsborgere. Nu mener ministeriet, at kommunerne skal tage sagerne op igen. Foto: Lafur Steinar Gestsson/Scanpix


Kommunerne bør genoptage en stor del af cirka 1.100 sager om danske statsborgere på integrationsydelse.

Det drejer sig om de sager, hvor borgerne er sat på den lave integrationsydelse, fordi de har været i et andet EU/EØS land i over et år ud af de sidste otte år.

Det skriver Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet til kommuner og jobcentre i et orienteringsbrev, der blev sendt ud i torsdags.

Gennemgangen af sagerne kan betyde, at et stort antal personer skal have efterbetalt beløb på op til 10-20.000 kroner for hele den periode, de har været på integrationsydelse.

Genoptagelsen af sagerne glæder professor i socialret Kirsten Ketscher fra København Universitet, der allerede i sommers påpegede, at integrationsydelsen var i strid med EU-lovgivningen.

- Dem, der har siddet på deres flade røv i Danmark, skal jo ikke stilles bedre, end dem, der har vist initiativ og benyttet deres fri bevægelighed til at rejse ud i EU for at afprøve et arbejdsmarked der, siger Kirsten Ketscher.

Støjberg erkendte tvivl

Siden 1. juli i år er danske statsborgere blevet sat på den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, hvis de ikke har boet i Danmark i mere end syv ud af de seneste otte år.

Inger Støjberg erkendte i forbindelse med et samråd i slutningen af oktober, at det gav anledning til tvivl, om de danske statsborgere kunne sættes ned på integrationsydelse på grund af ophold i andre EU-lande.

Men i den nye vejledning til kommunerne vurderer Integrationsministeriet, at kommunerne ‘snarest muligt bør træffe en ny afgørelser’ og betale tilbage i sager, hvor danske statsborger er på integrationsydelse, fordi de har opholdt sig i et andet EU/EØS-land.

Kommunerne bør desuden forsøge at finde borgere i samme situation, der blot ikke længere er på integrationsydelse. De borgere vil også have ret til efterbetaling.

- Det er forargeligt, at man har behandlet sine egne statsborgere på den måde. Danskere, der har betalt skat, taler sproget og har masser af anden tilknytning. Det er meget svært at forsvare den misforståelse, siger Kirsten Ketscher.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ministeriet oplyser, at hun er bortrejst.

Lovgivningskoks hele vejen gennem systemet

Ifølge Kirsten Ketscher er misforståelsen, der skal rettes nu, et resultat af en lang række fejl fra alle medvirkende. Først og fremmest bærer Inger Støjbergs ministerium et ansvar, da det har vejledt kommunerne forkert.

- Det er ministeriet, der har meldt ud til kommunerne, at folk, der har været ude i EU og benyttet den fri bevægelighed, skulle omfattes af det samme tilknytningskrav som dem, der ikke var danskere, siger hun.

Men det betyder ikke, at kommunerne er uden skyld. De burde nemlig have protesteret.

- Det er tilladt for kommunerne at tænke selv. Det er jo sært, at danskere, der har levet hele deres liv i Danmark, kommer hjem til Danmark efter et par år i EU og så bliver stillet over for et integrationskrav. Det er fuldstændig absurd, siger Kirsten Ketscher.

Sidst men ikke mindst bærer Ankestyrelsen ifølge juraprofessoren en stor del af skylden, da styrelsen har stadfæstet forkert lovgivning i stedet for at prøve sagerne ved en EU-domstol.

- Ankestyrelsen har trofast håndhævet den politiske misforståelse, at hvis man ikke gav danskere den samme dårlige behandling, som man ønskede at give andre EU-borgere i form af integrationsydelse, så skulle man give almindelig kontanthjælp til alle, siger hun.

Nye konkrete skøn skal vurdere afgørelser

Ministeriet skriver nu, at danske statsborgere, der er rejst ud, kan arbejde og vende tilbage til Danmark og have ret til kontanthjælp.

Danskere, der vender tilbage fra et andet EU-land uden at kunne arbejde, skal have et konkret individuelt skøn af deres tilknytning til Danmark. Det er ikke nok alene at se på, om de har været væk et år ud af de sidste otte.

Ankestyrelsen meldte i oktober ud, at 12 sager skal tages op igen for at træffe en eller flere principafgørelser om danske statsborgere, der er på integrationsydelse efter ophold i andre EU/EØS-lande.

Men Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet skriver nu, at det udsendte vejledningsbrev skal ses som et bidrag til at fastlægge en praksis.

Ifølge den seks sider lange vejledning fra ministeriet, skal sagsbehandlerne i kommunerne blandt andet se på, hvor længe borgeren har været i Danmark sammenlignet med andre lande, om man har ejet bolig i Danmark og hvor meget, man har arbejdet i landet.

Desuden tæller nær familie i Danmark og grundskole og anden uddannelse i Danmark også med i vurderingen.

Ifølge Kirsten Ketscher er det noget vrøvl og et tegn på, at man stadig forsøger at gøre lovgivningen meget restriktiv. Som udgangspunkt bør ingen danskere nemlig ende på integrationsydelse.

- Nu lægges der op til, at de ude i kommunerne skal sidde og fundere i lange baner over, hvorvidt danskere har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Tommelfingerreglen bør være, at langt hoveddelen af afgørelsen er forkerte, og derfor skal man ikke stille det op som en vanskelig øvelse, siger hun.

Den nye vejledning til kommunerne er konsekvens af en ældre dom fra EU-Domstolen i en sag om tysk lovgivning. 

Det er EU/EØS-lande

EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er den betegnelse, som bruges om det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU 1. januar 1994. 

EØS-landene er:

Alle 28 EU-lande

Norge

Island

Liechtenstein

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.