KAOS MED KÆRESTEPENGE
Arbejdsløse Ulrik: Københavns Kommune leger Gud
Ulrik og hans kæreste har klaget til kommunen, fordi der er sket fejl i deres sag om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Parret mener, at de har ret til at få den kontanthjælp, som kommunen har trukket, tilbage.
Ulrik og kæresten er ramt af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Det er ikke parret, der ses på billedet her.
Ulrik og kæresten er ramt af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Det er ikke parret, der ses på billedet her. Kristine Kiilerich/Arkiv/Scanpix


- Bare fordi København er landets største kommune, behøver den ikke at lege Gud.

Sådan siger Ulrik, der er borger i hovedstaden. Han er vred på kommunen, fordi den lige nu nægter at tilbagebetale kontanthjælp til arbejdsløse, selvom deres sager er smækfulde af fejl.

Københavns Kommune har selv indrømmet, at der er sket hundredvis af fejl i de over 1.000 sager, som kommunen har om samlevende, der ifølge kontanthjælsreformen skal forsørge hinanden, selvom de ikke er gift.

LÆS OGSÅ: Borgmester: Vi har fejlet i sager om kærestepenge

- Det er forkasteligt, lyder det fra Ulrik. Han hedder i virkeligheden noget andet. Men han tør ikke stå frem med sit rigtige navn. Han er bange for, at det vil skade hans sag.

- Det er som om, at kommunen er mere fokuseret på at bevare systemet for systemets skyld end at varetage borgernes interesser, uddyber han.

LÆS OGSÅ: Politikere får mundkurv på om fejl i sager om kærestepenge

Lige for loven?

Ulriks reaktion kommer efter den seneste tids debat om kommunernes afgørelser om gensidig forsørgelsespligt.

Mange kommuner har nemlig behandlet sagerne helt forskelligt, og det undrer både eksperter og Ulrik.

LÆS OGSÅ: Lovligt? Kommuner tilbageholder trukne kærestepenge

- Jeg troede, at jeg boede i en kommune, hvor der var retssikkerhed. Jeg troede også, at jeg boede i et land, hvor alle var lige for loven. Men det gør jeg åbenbart ikke, siger han.

Ulrik har været på sygedagpenge og på kontanthjælp i årevis, fordi han er kommet til skade i en arbejdsulykke. Han har haft kroniske rygsmerter, siden han kom i klemme, mens han arbejdede som lastbilchauffør.

LÆS OGSÅ: Nyt brev afslører: Stop udbetaling af kærestepenge

- Det er ikke sjovt at være arbejdsløs. Tro mig, jeg ville hellere arbejde end at gå derhjemme med ondt i ryggen, forklarer han.

"Politikerne træder på os"

Ulriks har endnu ikke fået svar på sin klage.

- Lur mig, om den ikke bliver afvist, siger han.

LÆS OGSÅ: Fik bolle-brev fra kommunen: Nu får Sigrid penge tilbage

- Jeg har mistet min tillid til systemet, lyder det fra Ulrik, der er far til et barn.

- Jeg har ikke råd til at købe en is til min søn, fordi kommunen har trukket i min kontanthjælp, fordi jeg har en kæreste. De fleste af vores penge går til huslejen, siger han.

LÆS OGSÅ: Kommune i brev til borger: I boller sammen

Ulrik har ikke meget til overs for Anna Mee Allerslev (R), der er borgmester for beskæftigelsen og integrationen i København.

- Politikerne træder på os, der allerede ligger ned. Men jeg kæmper videre. Jeg gør det her for min egen skyld, men også for andre, der måske ikke har så mange kræfter, som jeg har, siger han.

Borgmester: Det er jo ikke mine penge

På et af de sociale medier har Anna Mee Allerslev skrevet direkte til Ulrik.

Hun spørger ham blandt andet, om han vil have, at kommunen efterbetaler penge til dem, der har fået den rigtige ydelse. Det mener borgmesteren er tilfældet trods sager, der er smækfulde af fejl. Hun skriver også, at det jo ikke er hendes penge, men københavnernes.

LÆS OGSÅ: Minister: Afgørende at kommuner får styr på kærestepenge

Hun indrømmer dog, at det er "meget for dårligt", at hendes forvaltning har begået så mange fejl i sager om gensidig forsørgelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.