55-årige Claus Mejlby er på mange måder selvkørende.

Han har brugt kørestol i over halvdelen af sit liv, og han har næsten været i beskæftigelse/job uafbrudt, siden han som ung soldat brækkede ryggen.

LÆS OGSÅ: Chefer dumper rygsyge: Giv os ansatte med 8-9 fingre!

Alligevel kender han godt til den berøringsangst, der kan være blandt chefer, når de får en ansøgning fra en handicappet.

- I 2013 blev jeg fyret som finanschef i et børsnoteret firma, fordi firmaet lukkede ned. Jeg begyndte at søge efter et nyt job med det samme, men når jeg skrev, at jeg er kørestolsbruger, kom jeg ikke til jobsamtale, siger Claus Mejlby.

- Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men da jeg begyndte at udelade den oplysning, kom jeg til jobsamtale, uddyber han.

Læs også: Bedst at mangle en finger eller en fod? Se hvem chefen foretrækker

Claus Mejlbys handicap er en brækket ryg.

Han skulle svinge en køjesæk op på skulderen, før han stod på toget, men endte i koma. Ved et uheld faldt han ned på skinnerne lige foran et tog i fart. Toget brækkede ryggen, og Claus Mejlby fik flere kraniebrud.

- Jeg er taknemmelig for at være i live, siger han.

"Jeg reagerer jo også, når jeg ser en punker"

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), viser, at fire ud af ti chefer ikke har forbehold over for kandidater, der - som Claus Mejlby - mangler førligheden i underkroppen.

Meget tyder altså på, at seks ud af ti chefer er bekymrede i en eller anden grad.

Læs også: Jobmirakel: Norge tjener millioner på handicappede i arbejde

Værre ser det ud for blinde og folk med alvorlige rygproblemer. I hvert fald har kun to ud af ti chefer ikke forbehold over for at ansætte fra de to grupper, når de mangler medarbejdere på kontoret eller ved samlebåndet.

- Jeg respekterer deres betænkeligheder. Handicappede kan se anderledes ud. Jeg reagerer jo også, når jeg ser en punker på gaden, siger Claus Mejlby, der i dag er administrerende direktør i et firma med 30 ansatte.

- Jeg kender det selv. Hvis jeg skal ansætte, og en af kandidaterne er ekstremt overvægtig eller har alvorlige rygproblemer, så kan jeg også tænke: 'Mon han har flere sygedage?' Det handler om at se kompetencerne bag det ydre, siger han.

LÆS OGSÅ: Blind og i kørestol: Kommunen tog hjælpen fra Katja

Claus Mejlby tror, at information kan være med til at bryde berøringsangsten ned.

- Vi har selv et ansvar. Vi, der kan arbejde, skal være ambassadører for andre handicappede. Vi skal vise arbejdsgiverne, at vi faktisk ikke er så farlige, siger han.

Chefen sagde: Og hvad så?

Claus Mejlby fik sit nuværende job via sit netværk.

Ejeren af firmaet har sørget for en rampe og en bredere toiletdør, så arbejdspladsen nu er handicapvenlig.

- Da jeg fortalte ham, at jeg sidder i kørestol, var hans eneste svar: 'Og hvad så?' Det, synes jeg, var cool, husker Claus Mejlby.

Læs også: Kritik: Arbejdsgivere dropper handicappede

Han håber, at Beskæftigelsesministeriet vil hjælpe handicappede som ham med at nedbryde myter om minoriteter.

- Det er vigtigt at få gjort klart over for landets arbejdsgivere, at handicappede godt kan fyres, selvom de er beskyttet mod fyringer, der kun handler om deres handicap, lyder det fra Claus Mejlby.

- Der er både ressourcestærke og hængerøve blandt handicappede. Vi er ikke anderledes på det punkt, siger han.