At være fysisk handicappet er også et handicap, når du skal overbevise danske chefer om, at du er den rigtige at ansætte. Og nogle lidelser er værre end andre.
Hvis du er blind eller har alvorlige rygproblemer, risikerer du at ende nederst i bunken, når cheferne indkalder til jobsamtale.
I hvert fald har kun to ud af ti chefer ikke forbehold over for at ansætte fra de to grupper, når de mangler medarbejdere på kontoret eller ved samlebåndet.
Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU).
- Jo mere betydeligt et handicap du har, desto mere forbeholden er chefen. Men kollegerne kan være mindst lige så usikre. Det er begge grupper, vi skal i dialog med for at få flere handicappede i beskæftigelse, siger Janus Tarp, der er en af to næstformænd i PTU.
Hvis en kandidat mangler en eller flere fingre, ser det ikke så sort ud. Knap syv ud af ti chefer svarer, at de ikke vil have forbehold over for at ansætte fra denne gruppe.
"Sommetider skal der en øjenåbner til"
Mellem 2002 og 2014 er andelen af handicappede i job faldet fra 51 til 43 procent, mens beskæftigelsesandelen er faldet fra 81 til 77 procent blandt de ikke-handicappede.
Faldet er altså dobbelt så stort blandt de handicappede. Der er dog ikke "signifikant" forskel på udviklingen i de to grupper.
Det viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der blev offentliggjort tidligere i år.
I Institut for Menneskerettigheder understreger vicedirektør Louise Holck, at Danmark har tilsluttet sig FN's handicapkonvention. Den kræver, at arbejdsmarkedet inkluderer folk med handicap.
I lyset af det er de handicappedes beskæftigelsesandel for lav, mener hun og råder til, at vi kigger over vandet til Sverige.
- Ser man på personer med handicap og nedsat arbejdsevne, er andelen i beskæftigelse nede på 25 procent. Til sammenligning er næsten 50 procent af alle personer med handicap og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse i Sverige, siger Louise Holck.
Sven A. Blomberg er formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Et af forummets formål er at inspirere virksomheder til at indsluse og fastholde udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
Ifølge formanden er det mellem ørerne på cheferne, at forklaringen på forbeholdene skal findes.
- Sommetider skal der en øjenåbner til. Jeg har for eksempel selv været på en arbejdsplads, hvor fysisk og psykisk udviklingshæmmede gjorde rent, og selvfølgelig kan de det. Det kræver nye arbejdsgange og en anden supervision, men det kan lade sig gøre, siger Sven A. Blomberg.
Han fornemmer, at danske virksomheder er blevet mere bevidste om, at det er vigtigt at tage et socialt ansvar. Han medgiver dog, at bevidstheden ikke har resulteret i markant mere mangfoldighed.
Men det håber han, at det aktuelle opsving vil lave om på.
- Det ville være forfærdeligt, hvis vi ikke så den samme værdi i kvinder som i mænd. Lige så tosset ville det være ikke at se kompetencerne bag en kandidats handicap i en tid, hvor flere brancher begynder at have flaskehalsproblemer, siger Sven A. Blomberg.
Ifølge Virksomhedsforum for Socialt Ansvar er løsningen mere information til både chefer og jobcentre.
Mavepuster til myte
368 danske chefer fra især små og mellemstore firmaer har deltaget i undersøgelsen.
Ifølge Janus Tarp, der selv sidder i kørestol efter en trafikulykke, skyldes chefernes forbehold blandt andet misforståelser og myter.
- Det er for eksempel helt forkert, at en handicappet medarbejder ikke kan fyres. Han kan ikke fyres på grund af sit handicap. Men andre begrundelser kan godt bruges, når chefen skal dele fyresedler ud, siger næstformanden fra PTU.
Alligevel svarer to ud af ti chefer i den nye undersøgelse, at de enten er helt eller delvist enige i, at handicappede er "svære at komme af med".
Hvilke af disse typer af fysiske handicap vil du ikke have forbehold over for at ansætte medarbejdere med på din arbejdsplads?
1. Har alvorlige rygproblemer 21%
2. Er blind 21%
3. Har spasticitet 22%
Se hele listen her.
Undersøgelsen viser også, at kun fire procent har "primært dårlige erfaringer" med ansatte, der har et fysisk handicap. 24 procent har "primært gode erfaringer".
Kilde: PTU
UDVID 
Janus Tarp arbejder selv som jurist i Sorø Kommune. Han mener, at handicappede har et medansvar for at åbne chefernes øjne.
- Handicappede giver den typisk en ekstra skalle, når de får jobbet, for at bevise, at det var rigtigt at satse på dem. Det gjorde jeg selv. Men det vigtigste er forarbejdet, siger han.
- Snak med kommunen før jobsamtalen, så du kan sige, at kommunen er indstillet på at dække udgifter til det og det. På den måde går chefen fra usikker til sikker, og så kan han koncentrere sig om dine faglige og personlige kompetencer, uddyber Janus Tarp. Han fraråder kandidater at skjule, at de har et handicap, når de skriver ansøgninger.
Chefer: Vi er ret rummelige
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener ikke, at forskelsbehandling er et stort problem herhjemme.
- Jeg tror, at resultatet er et udtryk for ledernes umiddelbare reaktion. I bund og grund har vi et rummeligt arbejdsmarked, men vi kan blive bedre, siger Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i DA.
Hvad er din forklaring på, at flere tilsyneladende har forbehold over for en kandidat, der mangler en eller flere fingre - et minimalt handicap?
- Hvis du for eksempel har en produktionsvirksomhed, skal du have ansatte, der kan programmere. Jeg mener ikke, at det er en barriere. Jeg tror, at det er et umiddelbart forbehold, hvor virksomhedslederen er klar til at tænke i muligheder frem for begrænsninger, hvis kandidaten er den rigtige.
Flemming Dreesen mener modsat PTU, at ligebehandlingsloven sommetider "giver støj på linjen", når der skal ansættes, fordi det kan være svært at bevise, at en fyring ikke handler om den fyredes handicap.