Da Brøndby og FC København mødtes i fjerde spillerunde af Alka Superligaen i starten af august, vandt Brøndby 1-0 på hjemmebane.
Her blev den indskiftede svensker Simon Tibbling matchvinder i sidste minut, og den lille svensker har fået en plads i startformationen til søndagens møde med FCK i Parken.
Hjemmeholdet er fortsat hårdt ramt af skader, og Benjamin Verbic er ude med karantæne.
FCK starter med følgende 11 spillere:
Robin Olsen - Peter Ankersen, Denis Vavro, Michael Lüftner, Pierre Bengtsson - Rasmus Falk, William Kvist (c), Carlos Zeca, Youssef Toutouh - Pieros Sotiriou, Andrija Pavlovic
For Brøndby er det disse 11 mand, der skal forsøge at hente sejren:
Frederik Rønnow - Johan Larsson (c), Benedikt Röcker, Paulus Arajuuri, Anthony Jung - Christian Nørgaard, Besar Halimi, Simon Tibbling, Hany Mukhtar - Teemu Pukki, Jan Kliment
Søndagens møde i Parken fløjtes i gang klokken 12.
Brøndby er otte point foran FCK i tabellen inden mødet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.