Zimbabwes oppositionsleder Morgan Tsvangirai gør ifølge BBC nu klar til at blive indsat som premierminister i en koalitionsregering med præsident Mugabe.
Tsvangirai fra Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) løb sidste år af med valgsejren, men valgte efterfølgende at trække sig på grund af voldelige overfald mod hans tilhængere. Senere gik han dog med til dele magten med landets mangeårige diktator, Robert Mugabe fra partiet Zanu PF.
Den nye regering står over for en lang række udfordringer, der blandt vedrører en koleraepidemi, som indtil videre har kostet 3.400 menneskeliv, en ledighedsrate på 90 procent samt en kollapset økonomi. Ved sidste måling lå landets inflationsrate på intet mindre end 231 procent.
Mere end halvdelen af landets befolkning er afhængig af nødhjælp udefra. Verden venter med spænding på at se, hvordan samarbejdet mellem Tsvangirai og Mugabe kommer til at forløbe.