Det er lidt af en storm, Jonatan Spang befinder sig i – nu har yderligere tre kvinder også meldt komikeren til politiet. Det skriver Ekstra Bladet.
Dermed er der i alt fem kvinder, der har meldt den 47-årige komiker til politiet. Anmeldelserne handler om seksuelt overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter.
Lavinen blev sat i bevægelse, da Jonatan Spang tidligere i år indrømmede, at han for 16. år siden kortvarigt havde haft et intimt forhold til en blot 15-årig pige. Selv var han 31 år siden.
Som følge af sagen blev han fyret fra DR, hvor han var vært på satireprogrammet ”Tæt på sandheden.” Samtidig blev han politianmeldt af pigen – politiet har senere sigtet Spang i sagen.
Siden sagerne begyndte at rulle, har der været tavshed fra Spang. På Instagram forholder han sig dog til de nye anklager.
– Jeg er blevet gjort bekendt med nye beskyldninger mod mig. Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke mere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne. Sagernes alvor taget i betragtning håber jeg, at medierne også vil afvente politiet, skriver han på det sociale medie.