Over 300 ukrainere er onsdag blevet evakueret fra den belejrede havneby Mariupol i det østlige Ukraine.
Det fortæller landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige videotale omkring midnat natten mellem onsdag og torsdag.
I alt er 344 mennesker blevet reddet ud af Mariupol og de omkringliggende områder, hvorfra de har sat kursen mod byen Zaporizjzja, der stadig er under ukrainsk kontrol.
Volodymyr Zelenskyj siger i sin tale, at de evakuerede mennesker vil blive taget godt imod.
- Alle vil modtage den rette hjælp og den mest omsorgsfulde behandling, siger præsidenten i sin tale onsdag.
Han opfordrede tidligere onsdag FN til at hjælpe med at evakuere civile fra Azovstal-stålværket i Mariupol.
- De mennesker, som stadig er der, er i fare for at miste livet. Alle har stor betydning for os. Vi beder om jeres hjælp til at redde dem, sagde Volodymyr Zelenskyj.
I mellemtiden fortsætter de voldsomme kampe mod de russiske styrker ved stålværket, hvor civile og soldater har været fanget i ugevis.
Rusland, der har nægtet at stå bag angreb mod stålværket, siger, at landets styrker vil indstille skydningen i tre dage fra torsdag.
Det skal give de civile mulighed for at forlade stålværket.
- Den russiske hær vil fra klokken 08.00 til 18.00 (Moskva-tid, red.) den 5., 6. og 7. maj åbne en humanitær korridor fra Azovstal-stålværket for at evakuere civile, skrev det russiske forsvarsministerium i en meddelelse tidligere onsdag.
- I denne periode vil russiske styrker og Folkerepublikken Donetsks enheder indstille alle fjendtligheder.
Flere gange er humanitære korridorer - sikre evakueringsveje - dog slået fejl i løbet af krigen.
Mariupol har været under belejring siden begyndelsen af marts.
Havnebyen var før krigen hjemsted for over 400.000 mennesker, men hundredtusinder menes at være flygtet fra byen, som er ødelagt af bombardementer.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.