Selv for X Factor-stjerner kan ekskærester være en pestilens.
I hvert fald nok til, at 18-årige Rasmus, der blev nummer fire i årets omgang X Factor i lørdags gav sin eks en omgang stryg, skriver B.T.
Lørdag nat var de begge en tur på Crazy Daisy i Roskilde, og det var her uenighederne startede.
"Rasmus havde tidligere på natten givet mig en lussing og var blevet smidt ud af Crazy Daisy," fortæller ekskæresten Sandra Stampe Kolding til B.T.
"Og da jeg og en veninde senere var på vej hjem, overfaldt han mig ved stationen, hvor han gav mig en knytnæve i hovedet, rev mig i håret og bankede mit hoved ned i jorden to gange," lyder anklagerne.
Rasmus bekræfter selv politianmeldelsen, men benægter de voldsomme anklager.
"Det er rigtigt, at der var et kæmpe skænderi. Alle var i klammeri med hinanden, men jeg har ikke slået nogen," siger han.
Kilde: B.T.