Sidste års vinder af X Factor må for tiden se sin kæreste med elektroder på brystet.
Håndboldspilleren Frederikke Have, der har dannet par med X Factor-Sarah i et år nu, faldt nemlig om under en håndboldtræning i tirsdags i sidste uge, og nu skal hendes hjerte overvåges. Det skriver Starlounge.
"Jeg er i gang med sidste del af en hjerteundersøgelse, da jeg besvimede til træning tirsdag. Indtil videre har alle mine tal, scanninger og målinger været som de skal," siger håndboldspilleren til Starlounge.
Da Sarah lørdag skulle spille på Pink Disco i Kødbyen i København, blev hun ledsaget af en kæreste med elektroder klistret på kroppen.
Frederikke er optimistisk og understreger, at det ser værre ud, end det er.
"Jeg er ikke nervøs for resultatet af hjerteovervågningen, jeg er i gang med. Jeg kan bare mærke, tingene er, som de skal være," siger den unge håndboldpige til Starlounge.
Kilde: Starlounge.