I fredags røg hun videre fra semifinalen i årets X Factor show på DR1 og direkte i finalen i Parken i København.
Det kører for X Factor-deltager Annelouise. Og hun er ikke bare kommet i finalen på fredag, men er også i den grad blevet mere populær hos det modsatte køn, efter hun de sidste mange fredage har optrådt med sin smukke stemme, lange ben og lyse hår.
Og hun nyder da også henvendelserne og de ekstra blikke.
"Jeg kan da godt mærke, at mændene kigger lidt," udtaler Annelouise til Ekstra Bladet.
32-årige Annelouise fortæller, at hun er glad for den ekstra opmærksomhed, som blandt andet udmønter sig i søde mails.
"Så længe de ikke er vedhæftet en opfordring om at ringe tilbage, og det er de heldigvis ikke."
Blachmans sangfugl afslører, at hun havde en kæreste lige inden X Factor startede, men at det ikke var den rigtige.
På fredag i finalen kommer den 32-årige cand.mag til at stå på samme scene i Parken som det poplære band Take That og danske Aqua.
Kilde: EB.dk