Patrick Wozniacki svinger hver fredag hofterne i Vild med dans, hvilket for mange måske ville være lig med et væld af tilbud fra det modsatte køn.
Men sådan er det ikke for fodboldspillere, der faktisk ikke er særlig god til det der med at score.
"Jeg scorer ikke - tværtimod. Jeg kan ikke huske, sidst det skete. Jeg scorer faktisk slet ikke," fortalte Patrick Wozniacki ifølge Se og Hør efter fredagens udgave af danseprogrammet.
Fodboldspilleren er måske mest kendt som bror til Danmarks tennisprinsesse, Caroline Wozniacki, men heller ikke de mange billeder sammen med søsteren har været gavnligt for "scorekontoen".
Wozniacki er fortsat med i Vild med dans, og hvis han fortsætter med sine flotte udfoldelser på dansegulvet, kan han måske få mere held hos det modsatte køn.