Caroline Wozniacki er videre til ottendedelsfinalen i Madrid Open efter sejr over 22-årig amerikaner.
Det startede lidt sløvt for Caroline Wozniacki i kampen mod Varvara Lepchenko, der er nummer 113 i verden. Men efter at være kommet bagud 0-2, så kom danskeren i gang og overtog fuldstændig kontrollen med kampen. 6-3 tog hun første sæt med.
I andet sæt var der ingen slinger i valsen for 18-årige Wozniacki, der slog den tidligere russer med 6-1.
I ottendedelsfinalen skal Wozniacki sandsynligvis op mod med amerikanske Venus Williams, der senere på dagen møder Alisa Kleybanova fra Rusland.