Caroline Wozniacki var overbevisende, da hendes kamp mod russeren Vera Dushevina i dag blev genoptaget. Mandag aften vandt de et sæt hver, inden kampen blev afbrudt på grund af mørke.
Men tirsdag var der ingen tvivl om udfaldet. Den 18-årige dansker var suveræn og gav kun et parti væk til russeren, der måtte se sig besejret 6-1 og dermed 4-6, 7-5, 6-1 samlet.
Dushevina er placeret 45 pladser længere nede på verdensranglisten end Wozniacki, der er på tiendepladsen. I næste runde skal danskeren møde endnu en useedet spiller, nemlig amerikaneren Jill Craybas, der ligger nummer 97 på verdensranglisten.
Caroline Wozniacki er seedet til en tiendeplads i den prestigefyldte grusbaneturnering.