For det meste er det en storsmilende Caroline Wozniacki, der sætter sine gule negle op til sin kyssende mund og vinker ud til publikum.
Men ved aftenens kamp i WTA Championship i Doha måtte danskeren se sig slået med cifrene 6-4 6-3 af australske Samantha Stosur.
Første sæt var meget tæt, og de to spillere skiftedes til at holde serv.
Caroline Wozniacki pressede dog flere gange Samanta Stosur i hendes servepartier.
Alligevel var det australieren, der fik breaket først, og det på et meget uheldigt tidspunkt, da hun dermed vandt sættet med 6-4.
I andet sæt startede Wozniacki med at presse Stosur, men australieren holdt endnu engang serv og bragte sig også pludselig på stillingen 3-1.
Den føring fik Caroline Wozniacki aldrig indhentet, så danskeren tabte andet sæt med 6-3.
Samantha Stosur skal nu tabe den sidste kamp i deres indbyrdes pulje, før Caroline Wozniacki kan spille sig videre.
Tidligere i dag bragte verdens nummer to, Vera Zvonareva, sig stort set videre i turneringen ved at slå Azarenka, og Zvonareva kan dermed stadig nå at indhente førstepladsen inden nytår.
1174 skilte inden turneringen de to spillere ad inden turneringen.