Hun har gjort det før, og nu gør hun det igen: Optræder uden ret meget tøj på kroppen på forsiden af et internationalt magasin.
Denne gang er det modemagasinet Vogue Scandinavia, der har fået Caroline Wozniacki til at smide toppen og posere på forsiden af seneste nummer af bladet.
Dog har hun iført sig et par lange handsker, der behørigt dækker de mest intime steder. Se forsiden her.
– Ikke rigtigt. Det var ikke sådan, at jeg viste noget som helst, svarede den 33-årige tennisdarling, da Ekstra Bladet spurgte hende, om ikke det var grænseoverskridende at optræde på den måde.
I 2016 fik Wozniacki de fleste til at tabe kæben, da hun første gang optrådte i en vovet billedserie. Dengang var det uden en trevl på kroppen, men i stedet dækket af et lag bodypaint formet som en corsage. Den historie kan du læse om her.
Caroline Wozniacki er netop nu i gang med det, hun er bedst til: Spille tennis ved Wimbledon.