Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki har igen smidt tøjet til ære for det amerikanske sportsmagasin Sports Illustrated. Og ligesom sidste år er der igen tale om en afklædt billedserie i den – blandt mange mandlige læsere – populære ’Swimsuit Edition’.
Denne gang optræder ’Wozzy’ kun iført bodypaint. Den 25-årige dansker er blevet påmalet en rød korsage i det nyeste nummer af magasinet, som i alt bringer sexede 18 billeder af hende.
Du kan se dem alle her.
Du kan også se nogle af billederne herunder:
Til Sports Illustrateds hjemmeside forklarer den tidligere verdensetter, at det tog hele 15 timer, at blive bodypaintet til anledningen.
- Da vi puttede det første lag på for at være sikker på, at alt ville sidde fast, besvimede jeg bare. Jeg sagde: ’Jeg tror, at jeg er ved at besvime’ og det næste jeg husker er, at nogle der siger: 'Bliv liggende, blive liggende'.
Caroline Wozniacki forklarer, at hun troede, hun kunne ligge ned og sove det meste af tiden, men hun var tvunget til at stå op i fem-seks timer, før hun kunne dejse om.
Videointerviewet kan ses her.
Hun er selv meget glad for resultatet, forklarer hun i videoen.
- Det er surrealistisk. Har aldrig gjort noget lignende før. Det er meget specielt. Det har været det hele værd, siger hun.
I det nye nummer af Sports Illustrated er også den verdenskendte skiløber Lindsey Vonn blevet bodypaintet. Det kan du se mere til her.