Finalen ved WTA-turneringen i svenske Båstad bød på et overraskende nederlag til Caroline Wozniacki, der tabte til spanieren Maria Jose Martinez Sanchez.
Den spanske modstander var inden turneringen blot rangeret som nummer 54 i verden, men hun fik ikke desto mindre overvundet Wozniacki, der fyldte 19 år på dagen, i to sæt.
Sanchez udnyttede i egen serv sin matchbold til sejr 7-5, 6-4.
Dermed formåede Wozniacki ikke at leve op til favoritværdigheden ved Swedish Open, men hun kan trods alt se tilbage på en turnering med mange sejre.
Det var første gang, de to spillere mødte hinanden, så spanieren kan nu prale af en statistik mod Wozniacki, som de færreste andre kan måle sig med.
Heller ikke ved den nyligt færdigspillede Wimbledon-turnering formåede Wozniacki at leve op til de forventninger, hendes seedning lagde op til.