Wozniacki skyder skylden på drilsk vind

Caroline Wozniackis choknederlag i anden runde af Rogers Cup skyldes vinden, siger den danske verdensetter i dag.
Little Miss Sunshine foretrækker tilsyneladende solskin fremfor blæsevejr.
Little Miss Sunshine foretrækker tilsyneladende solskin fremfor blæsevejr. Foto: AP Photo/Darren Calabrese / POLFOTO

Sidste år vandt hun Rogers Cup, men i år blev det kun til en enkelt kamp.

Onsdag aften blev Caroline Wozniacki slået ud af den forholdsvist ukendte italiener Roberta Vinci, der vandt med cifrene 4-6, 5-7.

Og det var vejrets skyld, siger den danske verdensetter i dag.

"Jeg fik aldrig rigtig en chance for at få en rytme, det var svært med vinden, men også den måde hun spillede på," siger tennisstjernen til Reuters.

Dermed giver hun dog sin 28-årige modstander lidt af æren for det svigende nederlag.

Efter at have tabt første set, kom hun ellers foran 5-1, men så tog vinden og Roberta Vinci fat. Caroline Wozniacki tabte settet 5-7.

Danskeren har ellers brug for alle de point, hun kan få fingrene i, hvis hun skal bevare sin plads helt i verdensranglistens top.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.