Patrik Wozniacki blev landskendt i sin medvirken i programmet Vild med dans. Inden da var han bare kendt som Caroline Wozniackis storebror.
Storebror Wozniacki, der har spillet meget fodbold, går nu også over til en tenniskarriere ligesom sin lillesøster Miss Sunshine.
Det bliver dog uden for banen. Det skriver Billed Bladet.
"Jeg er helt færdig med at spille fodbold og skal i stedet til at være manager og agent for sportsfolk inden for blandt andet tennis og fodbold. Jeg har allerede fået en del kontakter gennem mine forældre."
Inden længe flyver den smilende charmetrold fra Danmark til sin nye hjemby New York, hvor han allerede har fundet en lejlighed.
"Jeg var i New York som lille dreng, men ellers har jeg ikke besøgt byen," fortæller Patrik til bladet.
Den spirende tennis- og fodboldagent har de sidste par år læst sportsmanagement ved siden af fodbolden.
Kilde: Billed Bladet