Den seneste verdensrangliste byder på en lille opmuntring til hele Danmarks tennisdarling Caroline Wozniacki efter det alt for tidlige exit i Australian Open.
Den 18-årige dansker er nemlig tilbage på 12. pladsen efter et lille dyk til 13. pladsen, selv om det ikke er blevet til de helt store resultater i januar. Senest blev Wozniacki slået ud af Jelena Dokic, der er nummer 90 på ranglisten, i årets første Grand Slam-turnering Down Under.
Avancementet skyldes dog også primært en ændret turneringskalender, der betyder, at franske Marion Bartoli falder tre pladser. Vinderen af Australian Open, Serena Williams, topper fortsat listen.