Verdens førende kvindelige tennisspiller er stor fan af den spanske fodboldstjerne Fernando Torres.
Da hun samtidig er glad for hans nu forhenværende klub Liverpool, ærgrer hun sig over, at han er skiftet til rivalerne fra Chelsea.
Det skriver Caroline Wozniacki ifølge Sporten.dk på sin Twitterprofil.
"Bliver nødt til at vænne mig til ikke at se Torres i den røde trøje mere," skriver hun og tilføjer en trist smiley på sin Twitter-side.
Fernando Torres overraskede i aftes ved at foretage et lynskifte til Chelsea, inden transfervinduet på spillermarkedet lukkede.
Kilde: Sporten.dk