Det lykkedes Caroline Wozniacki at kvalificerer sig til kvartfinalen i WTA-turneringen i Indian Wells, Californien. Men danskeren mødte modstand fra veninden Urszula Radwanska i aftenens kamp.
Selv om Urszula Radwanska rangerer som nummer 107 på verdensranglisten over kvindelige tennisspillere, så var hun noget af en mundfuld for verdensranglistens nummer 13, Caroline Wozniacki.
Aftenens kamp blev afgjort i to sæt, og selv om braget var overstået på små 54 minutter, så var tilskuerne godt underholdt af en nogenlunde jævnbyrdig kamp mellem de to veninder.
I første sæt brød polakken Wozniackis serv, som dog midtvejs i sættet brød tilbage. Samme senarium gjorde sig gældende i andet sæt, hvor danskeren brød Radwanskas serv.
Herefter overlevede polakken første matchbold, men kort efter blev der sagt tak for kampen med sætcifrene 7-5, 6-3.
I kvartfinalen venter Vera Zvonareva fra Rusland, som slog kineseren Li Na med 6-4, 6-4.