Caroline Wozniacki besejrede torsdag russiske Alisa Kleybanova med 6-2, 6-2 og sikrede sig dermed en placering i top 10 på verdensranglisten.
I WTA-turneringen Madrid Open havde det 18-årige danske stortalent helt styr på den hårdtslående russer, som blev presset til at lave flest fejl.
Undervejs lod Caroline Wozniacki Kleybanova bryde sine servepartier i begge sæt, men det betød ingenting, da danskeren havde styr på russerens serveparti.
I kvartfinalen skal Caroline Wozniacki møde russiske Vera Dushevina, som hun har vundet over to gange i fjor.
Det var dog begge gange på hardcourt, hvorimod turneringen i Madrid er på grus.