En ny komedie med Woody Harrelson i hovedrollen skal portrættere den kiksede anti- og superhelt Defendor.
Filmen handler om en mand, der bliver skingrende vandvittig og derfor skaber sin egen superhelte-identitet, med helt eget kikset superhelte-kostume, det skriver filmz.dk.
Hovedpersonen hedder Arthur Poppington, der drager ud i verden for at bekæmpe kriminalitet og gøre verden til et bedre sted. Det med at bekrige kriminaliteten går knapt så godt og skaber ham en del problemer, som han skal forsøge at redde sig ud af med livet i behold.
Filmen er skrevet af den helt nye instruktør Peter Stebbings og skulle efter planen kunne ses første gang på Toranto Film Festival i år.