Skriverierne om Tiger Woods' sexliv har efterhånden været mange, men nu bidrager en af hans foretrukne prostituerede, den 26-årige Loredana Jolie, alligevel med nye slibrige detaljer.
Tiger Woods tænder nemlig ikke kun på kvinder - men også på mænd.
"Tigers seksuelle fantasier var overhovedet ikke normale," fortæller Jolie til den engelske avis The Sun og forklarer, at Tigeren foretrak rollespil, hvor to piger havde sex med hinanden, mens to fyre dansede frækt op og ned af hinanden.
Golfstjernen nød at se på to fyre give hinanden lapdances, mens hans sad i sit fine jakkesæt. Men det er ikke alt.
"Han krævede hele tiden nye piger til at dyrke sine rollespil og fetich med," afslører den blonde escortpige og antyder samtidig, at Woods også har erfaringer med homoseksualitet.
"Han sås med en række mænd. Jeg tror ikke, at de nøjes med blot at være venner."
Loredana Jolie tror ikke på, at Tiger Woods kan slippe fri af sin sextrang, selvom han for tiden opholder sig på et afvænningscenter i Mississippi.
"Han kunne sagtens finde på at dyrke sex fra kl. 09.00 om morgenen, indtil solen gik ned. Han sov aldrig, og jeg tror ikke, at nogen eller noget kan hjælpe ham," siger hun.
Tiger Woods mødte Loredana Jolie på et bordel i Hollywood, og han kunne sagtens finde på at bruge 100.000 kroner på at være sammen med hende en hel weekend.