Hvis Obama kan, mener Will Smith også, at han har en chance. Skuespilleren har nemlig tænkt sig at gå ind i politik og håber på engang at kunne blive USA's præsident.
"Will overvejer at gå ind i politik. Han sagde engang, at han godt kunne forestille sig at blive USA's præsident. Det var ingen joke, han mente det alvorligt. Will og jeg ønsker at sætte vores aftryk på denne planet - og med det mener jeg vigtigere aftryk end blot film," siger Smiths kone Jada Pinkett ifølge worstpreviews.com.
Hvorvidt en karriere i Det Hvide Hus bliver til noget, er svært at afgøre lige nu.
Skuespilleren må i hvert fald skynde sig at få færdiggjort de filmprojekter, han har gang i for tiden, hvis han skal nå at blive kandidat ved næste præsidentvalg, der finder sted i 2012.
Indtil videre må han dog sætte sit aftryk i sin næste producerfilm 'The Karate Kid', hvor sønnen spiller hovedrollen.