Efter halvandet år i spidsen for West Ham er festen slut for Gianfranco Zola.
Italieneren har ikke formået at skabe gode resultater for London-holdet, og derfor opsiger klubben samarbejdet med ham, efter at West Ham kun lige akkurat reddede livet i Premier League.
På West Hams hjemmeside ønsker klubben dog Zola det bedste.
"Bestyrelsen vil gerne takke ham for hans bidrag og ønske ham alt godt i fremtiden. Klubben vil nu fokusere på, at finde en afløser," lyder det i meldingen.
Zola tiltrådte som manager i West Ham i efteråret 2008.