Manden mistede lørdag formiddag besindelsen og slog en 31-årig gravid kvinde, der havde signaleret til manden, at han skulle holde bedre afstand til hendes bil.
Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi er den vrede bilist blevet indkaldt til afhøring tirsdag klokken 12. Han kan se frem til at blive sigtet for simpel vold, skriver jp.dk.
Efter at kvinden havde signaleret til manden, at han skulle holde bedre afstand, overhalede han kvinden og tvang hende til at standse. Herefter trak han hende ud af bilen, slog hende i maven og skubbede til hende.
Slaget i maven betød heldigvis ikke, at den gravide kvinde mistede sit barn.
-Newspaq