Et god dansk offensiv samt en halvsnøvlende defensiv var nok til 2-2 mod et reservespækket tysk hold. Det var en hvis hr. Junker, der blev matchvinder kort før tid
Danmark fik en fin start, hvor især debutanten Nicklas Pedersen og Christian Eriksen var meget aktive. Blandet andet et fint frispark fra unge Eriksen, var tæt på at sende Danmark på måltavlen.
Men det var Tyskland, der først kunne række armene i vejret, da Mario Gomez, som en af de meget få spillere i Tysklands startopstilling, der rent faktisk var med til at vinde VM-bronze for tyskerne, efter 19 minutter let kunne score. Han modtog bolden bagom et uopmærksomt dansk forsvar, der så aldeles sløje ud i perioder af kampen.
Forsvaret var også helt væk, da Tyskland bragte sig foran 2-0 i anden halvleg på mål af Patrick Helmes - et mål som Morten Olsen ikke var tilfreds med.
"Vi ser rigtige dårlige ud ved målet til 2-0. Det var fejl som vi begik under VM og dem skal vi have elimineret," sagde han til TV 2 efter kampen.
I løbet af anden halvleg havde Danmark flere gode tilbud, blandt andet havde den nyslåede anfører, Daniel Agger, et skud på stolpen.
Begge hold skiftede flittigt ud, og en af de mere bemærkelsesværdige var da Morten Olsen sendte Mads Junker på banen. Mange eksperter kunne ikke forstå, hvorfor angriberen ikke var med i Sydafrika, og han gav da også en god anbefaling af sig selv, da han med tre minutter tilbage af kampen, sendte en løs bold ind i målet.
Godt ti minutter forinden havde 100-kampsjubilaren, Dennis Rommedahl, med et fint mål reduceret tyskernes 2-0 føring.
Kampen sluttede 2-2, hvor lyspunkterne var den danske offensiv, hvor især Christian Eriksen ligner en mand, der hurtigt vil blive et sikkert kort i den danske startopstilling.
Danmark gav desuden debut til Mike Jensen, Jacob Thomsen og Kasper Lorentzen.