En 18-årig pige har været så heldig, som man normalt kun ser på film. To halvtag afbød nemlig hendes fald, efter hun var blevet voldtaget og derefter smidt ud over altanen fra sjettesals højde, skriver eb.dk
Pigen havde forinden været gæst på et badehotel i Florida, hvor hun havde flirtet med en 29-årig sikkerhedsvagt. Hun ville dog ikke noget, og så blev den 29-årige vred, og han overmandede og voldtog hende.
Pigen prøvede derefter at slippe væk, og der opstod en del tumult, hvor voldtægtsmanden skubbede hende ud over rækværket på altanen, fortæller politiet i Panama City.
Men pigen var heldig. Først ramte hun to halvtag, inden hun landede på et tredje tag længere nede. Det har ifølge politiet været med til at redde hendes liv.
Den 29-årige sikkerhedsvagt er nu anholdt og sigtet for både sexovergreb og drabsforsøg