Voldtægt og mord: Se beviser mod Amagermanden
I dag falder der dom i den uhyggelige sag. Beviserne mod Amagermanden har hobet sig op i den 13 dage lange retssag mod ham.
Thilde Andersen/NP
Amagermanden er tiltalt for syv forhold, der inkluderer to mord, syv voldtægter og et groft seksuelt overgreb, forsøg på brandstiftelse og røveri. Han nægter sig skyldig i alle anklager, men dna-beviser og aftryk fortæller en anden historie.
Men tiltalerne mod Amagermanden går helt tilbage til 1987. Her er han anklaget for at have brudt ind hos 73-årige Edith Andrup. Hun blev fundet kvalt i sit hjem i februar '87. Et skoaftryk på en chokoladeæske er et af beviserne mod Amagermanden i denne mordsag. Offerets lejlighed var blevet endevendt og røvet, og anklageren forsøger at bevise, at skoaftrykket - som beviseligt tilhører den tiltalte - blev sat, efter gennemrodningen af lejligheden. Det er dog tvivlsomt, om dette kan bevises helt, da Amagermanden selv erkender at have været i den ældre dames lejlighed i sin tidligere funktion som flyttemand. Foto: Colourbox
Endnu et gerningssted, hvor Amagermandens dna blev fundet. Her på Amagerkollegiet voldtog Amagermanden en 23-årig kvinde gentagne gange over flere timer. Flere beviser knytter ham til forbrydelsen. Foto: Thomas Borgberg / POLFOTO
Det stærkeste bevis på Amagerkollegiet er, at gerningsmanden efterlod et delvist håndaftryk på en dørkam i kollegieværelset. En ekspert har i retten vidnet, at aftrykket med 100 procents sikkerhed tilhører den tiltalte. Foto: Colourbox
Men der er også dna-spor på kollegieværelset. Amagermanden blev angiveligt tørstig under den langstrakte voldtægt. Han gik i offerets køleskab, tog en slurk mælk og efterlod sit dna i form af spytrester på mælkekartonens åbning. Foto: Linda Johansen / POLFOTO
I det hele taget er det stærkeste bevis mod den tiltalte dna. Man har sammenlignet hans sæd med alle de voldtægter, han er anklaget for. Og udover de nævnte er Amagermandens sæd fundet på gerningsstedet fra 1995, hvor han på uhyggelig vis voldtog to piger på 14 år, en på 15 år og en 23 årig kvinde, der alle sov i et hus Amager. Han truede dem med at ville komme tilbage og dræbe dem, hvis de røbede noget om overfaldet. Foto: Colourbox
Her føres Amagermanden til undersøgelser i 2010, kort efter hans anholdelse den 12. november. Dna fra ham er fundet ved alle de syv voldtægtssager, han er anklaget for. Og derudover er sæd-spor fundet på et gerningssted fra 2007, som med stor sandsynlighed kan linkes til ham. Dengang blev en 47-årig kvinde udsat for et særdeles groft og ydmygende seksuelt overfald, der dog ikke inkluderede samleje. Foto: Kenneth Meyer / POLFOTO
Se næste billeder