Det sydlige Syrien er ramt af voldsomme kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.
Øjenvidner siger til BBC, at sikkerhedsstyrker i dag åbnede ild mod demonstranter, der råbte slagord for demokrati.
Demonstranterne forlod tre moskeer og marcherede direkte ind på den centrale plads i Deraa, hvor de kastede med sten og blev angrebet af sikkerhedsstyrker.
En soldat og en ambulance-redder er angiveligt blandt de dræbte.
Fredag eftermiddag er der meldinger om nye demonstrationer i byerne Qamishli, Hasakhe, Idlib, Banyas og Homs.
Duma nær Damaskus er blevet afspærret, og både internet- og mobilnettet er blokeret.
Demonstranterne er gået på gaden i håb om at afstøde præsident Bashar al-Assad fra magten efter 11 år.