Eksplosionen sårede mange personer og forårsagede samtidig store skader på flere bygninger.
En kæmpe eksplosion rystede Prags midtby mandag formiddag, og mange frygtede i første omgang et terrorangreb.
Men alle kilder melder, at det formodes at være en gaseksplosion, der ramte en kontorbyging og flere af universitets bygninger i Prags gamle bydel, ikke langt fra Karlsbroen.
Mindst 50 mennesker er blevet såret, flere alvorligt, og et større område blev straks evakueret. Redningsfolkene var hurtigt på stedet, og der var stadig meldinger om savnede hen ad eftermiddagen.
Der er desuden flere udlændinge blandt de sårede, da kvarteret er et af de mest populære turistområder.