Det store, stolte skib lå til reparation, og alligevel formåede det at komme ud for endnu en ulykke.
Det allerede meget udsatte cruise-skib Carnival Triumph forsætter sin stime af uheld.
Onsdag rev skibet sig løs fra sin fortøjring, og stødte ind i et fragtskib i havnen i Alabama.
Skaderne var ikke katastrofale, men alligevel er de smertefulde for det store luksusskib, der har været så meget igennem.
Tilbage i februar udbrød der brand i motoren, og skibet var i længere tid uden strøm. Strandet i Den Mexicanske Golf i mange dage udbrød der hurtigt meget kritiske tilstande ombord, hvor toilet- og sanitetsforholdene, manglen på mad og generelt meget utilfredse passagerer pillede prestigen af Carnival Triumph.
Og onsdag måtte slæbebåde så forsøge at redde lidt af æren for det 274 meter lange cruise-skib.