Ilden fik godt fat, da der tidligt fredag morgen udbrød brand i en villa i Hejnsvig nær Grindsted. Det skriver dagens.dk.
Falck i Grindsted kæmper fredag morgen med en brand i en villa i Søndergade i Hejnsvig. Branden begyndte kort efter klokken 5.
- 1. salen er allerede udbrændt, og brandvæsnet kæmper stadig med at slukke branden, fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi til dagens.dk.
Husets mandlige beboer var hjemme, da ilden fik fat. Han er ifølge politiet kørt på sygehuset i Esbjerg til observation for røgforgiftning.
/ritzau/