En 15-årig pige, som torsdag blev kørt ned af en bil i Svendborg, er lørdag aften død af sine kvæstelser. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Pigen døde på Odense Universitetshospital, hvor hun var været indlagt i kritisk tilstand siden ulykken.
Hun var torsdag aften ude at gå en tur på Christiansmindevej i Svendborg med en jævnaldrende dreng fra en efterskole.
En mandlig bilist overså de to teenagere på den mørke vej, og den 15-årig blev ramt.
De to unge gik i højre side af vejen, og bilisten kom kørende i samme retning.
Det var mørkt, og det regnede, og til politiet har bilisten fortalt, at han ikke så de unge.
/ritzau/