Klokken fem mandag morgen blev svenskerens søde søvn afbrudt. En voldsom eksplosion i Malmø kunne nemlig høres flere kilometer væk.
Eksplosionen skete i en otteetagers bygning, hvor det især er gået ud over ejendommens tre første etager. Værst gik det ud ove stueetagen, hvor der ligger en butik og restaurant.
Politiet i Malmø fortæller til den svenske internetavis Expressen.se, at ingen er kommet til skade efter eksplosionen, men fortæller, at de har fundet en sprængladning på ydersiden af ejendommen. De har teknikere på stedet, som er i gang med de tekniske undersøgelser.
"Store dele af ruden var på tværs af gaden. Op på tredje sal kunne man se glasskår. Nogle vinduer på den anden side blev blæst væk. Der har kan have været en reel form for bombe," udtaler politiet.
En person, der bor på fjerde sal vågnede ved, at sengen pludselig flyttede sig. Eksplosionen var så voldsom, at ruderne på bygningen overfor blev trykket ind, skriver avisen.
Kilde: Expressen