Skandalebokseren Dereck Chisora er nu blevet udelukket fra ringen af bokseforbundet WBC.
Det vides ikke, hvornår han igen får lov til at kæmpe i WBC-regi. Man har nemlig besluttet at give ham karantæne på ubestemt tid.
Samtidig kræves det, at den aggressive sværvægter skal gennemgå et terapiforløb og få styr på sit temperament, inden han kan gøre sig håb om at træde tilbage i ringen. Det skriver sporten.dk.
Dereck Chisoras udelukkelse sker, efter han og landsmanden David Haye optrådte i en pinlig slåskamp under et pressemøde for to uger siden. Chisora havde netop afsluttet og tabt en kamp mod den mesterlige Klitschko-lillebror, Vitali Klitschko.
Haye mødte op til pressemødet og begyndte at provokere Chisora fra publikumspladserne. Det endte med, at Chisora fløj ned til modstanderen, og de to gav sig i kast med noget, der bedst kan beskrives som et barslagsmål, hvor også en flaske kom ind i billedet som våben.
Chisora sluttede den pinlige seance med at råbe til Haye, at han ville både skyde og brænde ham.
Bokserverdenen har været på den anden ende efter slagsmålet mellem de to englændere. Flere har kaldt optrinnet en direkte skændsel for engelsk boksning.
Også Chisoras usportslige opførsel inden kampen mod Vitali Klitschko var med i WBC's udelukkelse. Her slog han sin modstander ved indvejningen og spyttede efter storebror Wladimir Klitschko.
WBC vil også give Chisora en stor bøde og slette hans navn fra ranglisterne.
Karantænen fra WBC forhindrer ikke Chisora i at bokse under de tre andre forbund, WBA, IBF og WBO. Det kan dog stadig blive en mulighed, at han helt udelukkes fra sporten.
David Haye forventer umiddelbart ingen straf for sin rolle i slagsmålet.
Kilde: sporten.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.