Han trådte bevidst fire skridt tilbage for at plante en jernhård albue i ansigtet på en Hobro-spiller. Det takserer DBU nu til to spilledages karantæne.
Dermed kan Randers FC's hollandske fighter Remco Van Der Schaaf ånde lettet op. I to omgange overfaldt han i førstedivisionskampen mellem Randers FC og Hobro modstanderne.
"Ved at slå en modspiller gør Remco van der Schaaf sig skyldig i voldsom adfærd, jf. Fodboldlovens § 12, og sanktioneres med udelukkelse fra deltagelse i to kampe, svarende til 30 karantænepoint for handlingen," oplyser DBU.
Episoden hvor Remco Van Der Schaaf vrider en Hobro-spillers brystvorte hårdt, slipper han for yderligere påtale for.
Hollænderen har undskyldt sin opførsel på klubbens hjemmeside og lagt en besked på sit albue-offer, Mads Justesens, telefonsvarer.