Der bliver masser af muligheder for at høre lidt dansk musik på årets Roskilde Festival. Senest er Volbeat blevet præsenteret som en af festivalens mange bands.
"Volbeat bliver bare ved med at kapre nye fans i ind- og udland. På deres seneste album 'Guitar Gangsters and Cadillac Blood' strammer de grebet om en unik lyd, der bedst beskrives som en olieret cocktail bestående af Metallica, Danzig og Elvis Presley," står der blandt andet på festivalens hjemmeside.
Dagen i dag bød dog også på andre musikalske nyheder til festivalfolket. Norske Röyksopp og de engelske bands Friendly Fires og Frightened Rabbit er derfor ligeledes klar til at spille på Roskilde Festivalen.