Sex og Samfund informerer på årets Roskilde Festival om sikker sex og kroppens anatomi. Men nu er deres Kussomat blevet stjålet, inden de for alvor kom i gang med festivalen. Det skriver B.T.dk
Kussomaten blev kendt under Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts i år. Her blev Kussomaten lanceret af Sex og Samfund og kvinderne kunne sætte sig ind på en stol og få fotograferet deres nedre regioner.
Og begivenheden var så stor en succes på Kvindernes Internationale Kampdag, at Kussomaten skulle med til årets Roskilde Festival og derfor var skuffelsen også meget stor, da den pludselig var blevet væk, taget af nogle tyveknægte.
Men i går vendte optimismen tilbage hos den sexglade forening, da en flok festivalgæster afleverede Kussomaten tilbage til dem. Det vides ikke, hvem der stod bag tyveriet.
Sex og Samfund er meget glade for at tage billeder af kønsorganer, så derfor har de udvidet med Pikkomaten på årets festival.
Til og med onsdag kan du få dine forplantningsorganer fotograferet i Roskilde.
Kilde: B.T.dk